Veludviklet træningskultur
Kompetenceudvikling er en naturlig del af hverdagen
Du kan altid blive bedre
Viden og kompetenceudvikling er en naturlig del af hverdagen hos Robin, og vi ser gerne at du har en nysgerrighed indenfor dit felt, der gør, at du løbende holder dig opdateret på nyheder.
Vi har en ret veludviklet træningskultur, hvor specialister underviser kollegaer og dermed videndeler i en struktureret form.
Generelt findes der jo rigtigt mange forskellige kurser, webinarer, youtube tutorials osv online, og vi opfordrer altid til at deltage i det omfang det giver mening.
Vi bestræber os på, at have en så åben intern kommunikation som muligt, også på tværs af landegrænser, så vi binder organisationen sammen om de fælles mål. Derfor mødes vi hver måned til et nordisk “Town hall” møde, hvor vi får en status på nøgletal, præsenteres for nyheder og jævnligt også vender den mentale sundhed i organisationen. Lokalt mødes vi også en gang om måneden, for at få en status på hvad der rører sig i hvert enkelt land.
Organisationen er forholdsvis flad, kontormiljøet er åbent, så har vi som medarbejdere et spørgsmål til ledelsen, kræver det ikke et langt tilløb at komme i kontakt.
Om Krak
Robin er til for virksomheder, der ønsker at opnå succes og vækst på deres marked. I dag optimerer Robin virksomhedernes mulighed for at skabe lokal tilstedeværelse, søgbarhed og markedsføring digitalt. Det gør Robin til en vigtig partner for små og mellemstore virksomheder. Virksomhedens klare mål er at give små og mellemstore virksomheder de samme vilkår og ressourcer, som store virksomheder har adgang til. Robin tilbyder en platform, der optimerer lokal markedsføring gennem intelligens, automatisering og effektivisering af kommunikationen. I det digitale landskab samarbejder Robin med de største mediekoncerner i verden.
Eniro Group AB (publ) er noteret på Nasdaq Stockholm (ENRO) og opererer i Sverige, Danmark, Finland og Norge. I 2024 havde Eniro-koncernen en omsætning på cirka 951 millioner SEK og havde cirka 890 ansatte med hovedkontor i Stockholm. I koncernen indgår også Dynava, som tilbyder kundeservice og svarservice til større virksomheder i Norden, samt nummeroplysningstjenester.