Salgskonsulent – klar til en god løn og lige så gode kolleger?
Er du klar til nye udfordringer? Så kom og vær med til at starte et spritnyt salgsteam op i Carlsberg Byen.
Hos os får du:
- mulighed for høj indtjening med provision – uden loft
- en økonomisk stabil virksomhed med et stærkt brand
- tryghed i at arbejdet bliver på arbejdet – vi tager det ikke med hjem.
“Efter to år er jeg her stadig, fordi vi har et stærkt sammenhold og et arbejdsmiljø, der løfter én.”
– Victoria, salgskonsulent i Robin.
Du åbner døren – og lukker salget
Som salgskonsulent hos Robin spiller du en nøglerolle i at hjælpe danske virksomheder med at blive mere synlige online. Du er stemmen, der åbner døren, og rådgiveren, der finder de rigtige løsninger – uanset om det gælder hjemmesider, SEO eller sociale medier.
Det er netop dét, Robin handler om. Vi er en digital marketingpartner for små og mellemstore virksomheder – og en del af Krak-koncernen. Vores mål er at skabe synlighed og vækst gennem annoncering, SEO, web og branding. Og det har vi stor succes med.
Derfor starter vi nu et nyt salgsteam i Carlsberg Byen – og her bliver du en vigtig spiller. Du kommer bl.a. til at:
- kontakte potentielle og eksisterende kunder over telefon
- afdække kundernes behov og skræddersy marketingløsninger til dem
- sælge alt fra hjemmesider og SEO til sociale medier og annoncering på Krak.dk
- sparre med kollegaer og deltage i fælles salgsaktiviteter
- udvikle dine salgsfærdigheder gennem løbende træning og samlyt
Mød dit nye salgsteam
Du bliver en del af et team med høj faglighed og stærkt sammenhold. I alt er vi 14 kolleger på vores kontor i Carlsberg byen. Vi sparrer, samlytter og løfter hinanden. Vi spænder bredt i både alder og interesser, og stemningen er præget af en inkluderende og uformel tone, hvor alle er en del af fællesskabet.
Vi tilbyder en tryg arbejdsplads med en sund kultur, hvor vi arbejder ud fra mottoet ”Vi skal have det sjovt mens vi er her, men vi er her ikke for sjov”.
Hvem er du?
Med dine evner til at lytte, rådgive og formidle værdi, bliver du en afgørende del af kundernes vækstrejse. Derudover forestiller vi os, at du:
- har erfaring med telefonsalg – gerne outbound
- arbejder stabilt og tager ansvar for dine opgaver
- motiveres af både individuelle og fælles salgsresultater
- trives i et team, hvor vi hjælper og fejrer hinanden
- lægger vægt på gode samtaler og stærk kundeoplevelse.
Kickstart din karriere i Carlsberg Byen
Vi kalder løbende til samtale, så send gerne din ansøgning allerede i dag.
Spørgsmål? Så skriv til Natasha Milán, Sales Manager på Natasha.milan@teamrobin.com
Vi glæder os til at høre fra dig.
- Afdeling
- Sales
- Rolle
- Tele sales
- Lokationer
- København V
Om Krak
Robin er til for virksomheder, der ønsker at opnå succes og vækst på deres marked. I dag optimerer Robin virksomhedernes mulighed for at skabe lokal tilstedeværelse, søgbarhed og markedsføring digitalt. Det gør Robin til en vigtig partner for små og mellemstore virksomheder. Virksomhedens klare mål er at give små og mellemstore virksomheder de samme vilkår og ressourcer, som store virksomheder har adgang til. Robin tilbyder en platform, der optimerer lokal markedsføring gennem intelligens, automatisering og effektivisering af kommunikationen. I det digitale landskab samarbejder Robin med de største mediekoncerner i verden.
Eniro Group AB (publ) er noteret på Nasdaq Stockholm (ENRO) og opererer i Sverige, Danmark, Finland og Norge. I 2024 havde Eniro-koncernen en omsætning på cirka 951 millioner SEK og havde cirka 890 ansatte med hovedkontor i Stockholm. I koncernen indgår også Dynava, som tilbyder kundeservice og svarservice til større virksomheder i Norden, samt nummeroplysningstjenester.